Fælleskonto eller hver sin konto? Sådan finder I den rette løsning som par

Når man som par begynder at dele husleje, dagligvarer, forbrug, middage, rejser og alle de små hverdagskøb, kommer der som regel et tidspunkt hvor alle de overførsler frem og tilbage begynder at føles som et helt økonomisk system for sig.

Den ene køber ind. Den anden betaler internettet. En af jer booker flybilletterne til næste tur. Og når måneden er omme, dukker det samme spørgsmål op:

Ville det ikke være nemmere bare at have en fælleskonto?

Måske.

For nogle par gør en fælleskonto hverdagen markant nemmere. For andre giver det mere frihed at have hver sin konto, og det fungerer fint – så længe der er en pålidelig måde at holde styr på de fælles udgifter.

Og så er der en tredje mulighed, som mange overser: hold pengene adskilt, men styr jeres fælles udgifter sammen.

Så før I vælger mellem fælleskonto og separate konti, hjælper det at forstå én vigtig skelnen:

At dele udgifter betyder ikke nødvendigvis at dele alle sine penge.

Kort svar: fælleskonto eller hver sin konto?

Der findes ikke én økonomisk opsætning der fungerer bedst for alle par.

En fælleskonto fungerer typisk godt, når I begge vil samle en del af eller hele økonomien, betale de fælles regninger fra ét sted og sammen kunne se hvor mange penge husholdningen har til rådighed.

Hver sin konto kan give mere mening for par der sætter pris på økonomisk selvstændighed, gerne vil blive ved med at bruge deres egne banker, kort, opsparinger og investeringer og kun vil dele de udgifter der faktisk hører til forholdet.

Der findes også en mellemvej: Hver person beholder sin egen konto, mens parret opretter en fælleskonto udelukkende til husholdningens udgifter.

Canadas finansielle forbrugermyndighed, Financial Consumer Agency of Canada, beskriver faktisk alle tre modeller som rimelige måder for par at styre pengene på: at lægge alt sammen, at bruge en fælleskonto kun til husholdningen eller at holde kontiene adskilt og dele de fælles omkostninger.

Det vigtige er ikke at vælge en løsning, fordi den føles mere seriøs, mere moderne eller mere forpligtende.

Vælg den der gør jeres økonomiske hverdag nemmere.

Før I vælger konto, så beslut hvad I egentlig vil dele

Mange par starter med det forkerte spørgsmål:

“Skal vi oprette en fælleskonto?”

Der er vigtigere spørgsmål, I bør svare på først:

Skal begge indkomster betragtes som fælles penge?

Hvilke udgifter vedrører egentlig os begge?

Hvor meget skal hver af os bidrage med?

Vil vi kunne se hinandens personlige køb?

Hvilke økonomiske mål er individuelle, og hvilke er fælles?

To personer kan dele næsten alle husholdningens udgifter og samtidig holde resten af deres økonomi helt adskilt.

Og et par kan have en fælleskonto og stadig have hver sin konto til personlige udgifter.

Bankkontoen er kun et redskab.

Den økonomiske aftale kommer først.

Hvordan fungerer en fælleskonto?

En fælleskonto er en bankkonto, der ejes eller bruges af mere end én person.

Afhængigt af banken og landet kan begge kontohavere som regel indsætte penge, hæve, betale, bruge betalingskort, overføre penge og betale regninger fra den samme saldo.

I USA forklarer forbrugermyndigheden Consumer Financial Protection Bureau fx at de personer der står på en fælleskonto, generelt kan foretage transaktioner, hæve eller overføre penge og i mange tilfælde lukke kontoen.

I Storbritannien kan begge kontohavere på en fælles lønkonto på samme måde styre pengene, betale, betale regninger og bruge kontoen til hverdagens udgifter.

De præcise juridiske rettigheder, indskydergarantien, reglerne for overtræk og fremgangsmåden ved lukning afhænger af hvor du bor, og hvilken bank du bruger, så det er en god idé at læse bankens vilkår, før I opretter en.

For et par er princippet i hverdagen dog ret enkelt.

Begge sætter penge ind på kontoen og bruger saldoen til husleje eller boliglån, dagligvarer, forbrug, abonnementer og andre fælles udgifter.

Bidraget behøver ikke at være lige stort.

Et eksempel:

Mikkel tjener 30.000 kr. om måneden efter skat, og Sofie tjener 20.000 kr.

De regner med at deres fælles husholdningsudgifter ligger på 15.000 kr. om måneden.

Hvis de vælger at bidrage efter indkomst, kan Mikkel sætte 9.000 kr. ind og Sofie 6.000 kr.

Husholdningens regninger bliver så betalt fra den fælles saldo.

Fordelene ved en fælleskonto

Den største fordel er samling.

Hvis de fleste fælles udgifter trækkes fra samme konto, kan I begge nemt se hvor mange penge der er tilbage til husholdningen, og hvor meget der allerede er brugt.

Det kan også fjerne en masse små tilbagebetalinger.

I stedet for at den ene køber ind for 1.200 kr. og beder den anden om at sende 600 kr. på MobilePay bagefter, bliver indkøbene bare betalt med penge, der allerede hører til husholdningsbudgettet.

En fælleskonto kan især være praktisk, når et par har mange faste udgifter:

Husleje eller boliglån, forbrug, forsikringer, institution, dagligvarer, abonnementer og andre husholdningsudgifter kan alle betales fra samme sted.

For par der allerede tænker på det meste af indkomsten som “vores penge”, kan det også føles helt naturligt at lægge økonomien sammen.

Der er endda forskning, der tyder på at fælles økonomi kan have fordele ud over det praktiske.

I et toårigt studie offentliggjort i Journal of Consumer Research blev forlovede og nygifte par tilfældigt sat til enten at lægge økonomien sammen, beholde hver sin konto eller styre kontiene som de selv ville. De par der skulle lægge pengene sammen, bevarede en stærkere parforholdskvalitet i løbet af studiet end de andre grupper. Forskerne forklarede en del af effekten med større økonomisk samstemthed og enighed om penge.

Det betyder ikke at en fælleskonto automatisk gør et forhold bedre, og studiet skal ikke ses som en regel for alle par.

Men det er et nyttigt modargument mod idéen om at fælles økonomi i sig selv er gammeldags eller usund.

For nogle par fungerer det rigtig godt at tænke i “vores penge”.

Hvad er ulemperne ved en fælleskonto?

At samle alt betyder også at give lidt af sin selvstændighed fra sig.

Når I begge bruger samme konto, kan jeres personlige køb blive synlige for hinanden.

En frokost med vennerne, et køb til en hobby, et par nye sko eller endda en gave, der skulle have været en overraskelse, kan dukke op i den samme kontooversigt.

For ét par betyder det slet ingenting.

For et andet kan det føles unødvendigt grænseoverskridende.

Der er også et vigtigere punkt:

Fælles penge kræver fælles regler.

Hvor meget må hver af jer bruge uden at tale om det først?

Må den ene foretage et stort køb fra fælleskontoen?

Hvad sker der, hvis der ikke er penge nok til månedens regninger?

Hvem holder øje med saldoen?

Må kontoen gå i overtræk?

En fælleskonto gør betalingerne enklere, men den fjerner ikke behovet for økonomiske aftaler.

Der er også praktiske risici.

I USA har de personer der står på en fælleskonto, generelt bred adgang til pengene, og kreditorer kan i nogle tilfælde forsøge at inddrive penge fra en fælleskonto, når den ene kontohaver skylder penge – afhængigt af omstændighederne og den gældende lovgivning.

I Storbritannien kan en fælleskonto skabe en økonomisk forbindelse mellem de to kontohavere, når der vurderes kreditværdighed. Hvis kontoen har en kassekredit, kan begge også blive holdt ansvarlige for at betale gælden tilbage.

Derfor bør man som udgangspunkt kun oprette en fælleskonto med en man stoler på, og når I begge forstår hvordan kontoen fungerer.

Hvad med indskydergarantien?

Også her varierer reglerne fra land til land.

I USA hører kvalificerede fælles indskud i en FDIC-forsikret bank til en særskilt ejerkategori for fælleskonti. Hver medejers samlede andel i fælleskonti i den samme forsikrede bank kan generelt være dækket op til 250.000 dollar, forudsat at kontoen opfylder FDIC’s krav.

Storbritannien har et andet system med andre grænser gennem Financial Services Compensation Scheme.

Andre lande har deres egne ordninger. I Danmark dækker Garantiformuen indskud op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder pr. bank.

For de fleste par der styrer helt almindelige månedlige husholdningsudgifter, får de grænser ingen betydning for valget mellem fælleskonto og hver sin konto. Men par der har en større fælles opsparing stående, bør kende den beskyttelse der gælder i deres land.

Hvordan fungerer hver sin konto for par?

Med den model bliver hver person ved med at bruge sin egen bankkonto.

Indkomst, kreditkort, opsparing, investeringer, personlige abonnementer og individuelle køb forbliver adskilt.

Parret deler kun de udgifter, de har besluttet vedrører dem begge.

Forestil dig at det i løbet af en måned ser sådan ud:

Emma betaler 2.400 kr. for dagligvarer.

Jonas betaler 300 kr. for internet.

Emma betaler 800 kr. for en middag ude.

Jonas betaler 600 kr. for el.

De behøver ikke en fælles bankkonto for at dele de udgifter.

De skal bare holde styr på hvem der har betalt hvad, og regne den endelige saldo ud.

Hvis de deler alt 50/50, er der ingen grund til at sende penge efter hvert eneste køb.

De kan lægge de fælles udgifter sammen og gøre op én gang i slutningen af måneden.

Det er den model apps til at dele udgifter som TakeControl bygger på: Hver person betaler fortsat med sin egen konto eller sit eget kort, registrerer den fælles udgift, og appen regner automatisk ud hvem der skylder hvem.

Den største fordel ved hver sin konto: del kun det der faktisk er fælles

Det her er måske artiklens vigtigste pointe.

Et parforhold skaber fælles udgifter.

Det gør ikke automatisk alle udgifter til fælles udgifter.

Du kan betale dit fitnessmedlemskab med dine egne penge.

Din partner kan købe en spillekonsol for sine.

Den ene kan have sin aktiesparekonto i én bank, mens den anden foretrækker en anden.

Hver især kan blive ved med at bruge det kort der giver de bedste fordele, bonuspoint eller rabatter netop til dem.

Ingen af de udgifter behøver at komme ind i parrets fælles budget.

Men husleje, dagligvarer, middage sammen, møbler, husholdningens regninger og jeres næste ferie gør måske.

Det giver en enkel grænse:

mine penge, dine penge og vores udgifter.

For par der værdsætter økonomisk selvstændighed, kan den skelnen fungere rigtig godt.

Men hver sin konto har også et problem

En adskilt økonomi bliver besværlig, når ingen holder styr på de udgifter der faktisk er fælles.

Den ene køber ind.

Den anden betaler elregningen.

En af jer bestiller noget til lejligheden.

To uger senere kan ingen af jer huske præcis hvem der betalte hvad.

Så kan selvstændighed hurtigt blive til forvirring.

Problemet er ikke at have hver sin bankkonto.

Problemet er at forsøge at styre fælles udgifter med hukommelsen, skærmbilleder, kvitteringer, beskeder og løse skøn.

Den model kræver et system.

Det kan være et regneark, en app til at dele udgifter eller en hvilken som helst anden metode, der giver jer begge adgang til de samme oplysninger.

Uden et system er det let for en af jer at ende med at tænke:

“Jeg er ret sikker på at jeg har betalt mere end dig på det seneste.”

Det er “ret sikker”, der er problemet.

En tredje mulighed: fælleskonto + egne konti

I behøver ikke vælge mellem to yderpunkter.

I en hybridmodel beholder hver partner sin egen konto, mens parret opretter en tredje konto udelukkende til fælles udgifter. Mange danske par kalder den bare fælleskontoen eller budgetkontoen.

Et eksempel:

Mikkels egen konto: indkomst, investeringer, personlige abonnementer, hobbyer og personlige udgifter.

Sofies egen konto: indkomst, investeringer, personlige abonnementer, hobbyer og personlige udgifter.

Fælleskonto: husleje, dagligvarer, forbrug, internet og andre faste husholdningsudgifter.

Hver måned overfører I begge et aftalt beløb til fælleskontoen.

Den model bevarer en vis personlig selvstændighed og gør det samtidig nemmere at samle husholdningens udgifter.

Den er så udbredt at økonomisk vejledning fra Canada, Storbritannien og Australien udtrykkeligt nævner muligheden for at beholde egne konti og bruge fælles penge til de fælles udgifter.

Ulempen er enkel:

I får endnu en bankkonto at holde styr på.

For nogle par giver det overblik.

For andre er det et ekstra lag økonomisk administration, de aldrig havde brug for.

Der er også en fjerde mulighed: hver sin konto + fælles registrering af udgifter

I kan få mange af fordelene ved hybridmodellen uden at oprette endnu en bankkonto.

Hver person betaler fortsat med sit foretrukne betalingsmiddel, mens alt det der vedrører jer som par, registreres ét fælles sted.

Det lyder som en lille forskel.

I praksis ændrer det hele systemet.

I stedet for at samle pengene, før I bruger dem, organiserer I de fælles udgifter, efter de er sket.

Den ene kan købe ind med sit foretrukne kort.

Den anden kan betale elregningen fra sin egen bank.

I kan stadig begge se præcis hvor meget hver af jer har bidraget med, og hvad saldoen mellem jer er.

Når ugen eller måneden er omme, udligner I kun forskellen.

Det fungerer særligt godt for par der deler mange faste udgifter, men stadig vil bevare deres økonomiske selvstændighed.

Sammenligning af de fire modeller

Ingen af modellerne er automatisk mere moden, ansvarlig eller forpligtende end de andre.

De løser bare det samme problem på forskellige måder.

En fælleskonto giver måske mest mening, hvis…

Overvej en fælleskonto, hvis flere af de her udsagn lyder bekendt:

• Det meste af jeres indkomst bliver allerede betragtet som husholdningens penge.
• I har mange faste fælles regninger.
• I har det begge fint med at kunne se transaktionerne på fælleskontoen.
• I vil gerne have at regningerne betales fra ét centralt sted.
• I har ikke noget imod at ændre en del af jeres bankrutiner.
• Jeres økonomiske mål hænger tæt sammen.
• I foretrækker at sætte de fælles penge til side, før I bruger dem.

I den situation kan det gøre den daglige økonomi meget nemmere at lægge i hvert fald en del af pengene sammen.

Hver sin konto giver måske mest mening, hvis…

Det fungerer måske bedre at beholde hver sin konto, hvis:

• I sætter pris på økonomisk selvstændighed.
• I hver især allerede har banker og kort, I er glade for.
• I har separate investeringer eller individuelle økonomiske mål.
• I kun vil dele bestemte udgifter.
• I ikke vil have at alle personlige køb er synlige for partneren.
• I først for nylig er begyndt at dele udgifter.
• I foretrækker at udligne saldoen mellem jer med jævne mellemrum.

Det betyder ikke mindre åbenhed.

To personer kan have hver sin bankkonto og samtidig være helt åbne om indkomst, gæld, opsparing, økonomiske mål og husholdningens udgifter.

Økonomisk åbenhed og en fælleskonto er ikke det samme.

Hvad hvis den ene tjener meget mere?

Det er en anden beslutning end hvilken type bankkonto I bruger.

En fælleskonto svarer ikke på hvor meget hver af jer skal bidrage med.

Og hver sin konto betyder heller ikke at alt skal deles lige.

Forestil dig at den ene partner tjener 32.000 kr. om måneden efter skat og den anden 16.000 kr.

Deres samlede fælles udgifter er 12.000 kr.

Ved en 50/50-deling betaler hver 6.000 kr.

For den første partner svarer det til 18,75 % af indkomsten.

For den anden svarer det til 37,5 %.

Parret kunne i stedet vælge at dele udgifterne i forhold til indkomsten.

Den ene tjener cirka 66,7 % af husholdningens indkomst og den anden 33,3 %.

De 12.000 kr. i fælles udgifter kan så deles i cirka 8.000 kr. og 4.000 kr.

Den tilgang fungerer med alle de kontomodeller, der er beskrevet i artiklen.

Hvis indkomstforskellen er den største udfordring i jeres forhold, kan I også bruge beregneren fra TakeControl til at dele udgifter som par efter indkomst til at sammenligne en lige 50/50-deling med et forholdsmæssigt bidrag.

Prøv det her, før I opretter en fælleskonto

Hvis I er i tvivl, behøver I ikke lave hele jeres økonomi om med det samme.

Prøv et 30-dages eksperiment.

I en måned:

1. Aftal tydeligt hvad der tæller som en fælles udgift, og hvad der forbliver personligt.
2. Beslut hvordan de fælles udgifter skal deles.
3. Registrér alt hvad hver af jer betaler.
4. Lad være med hele tiden at sende småbeløb frem og tilbage.
5. Se på den endelige saldo ved månedens udgang, og gør op én gang.

Tal så om hvordan det føltes.

Hvad var irriterende?

Var det at skulle registrere udgifterne?

Var det at have en saldo, der skulle gøres op til sidst?

Var det besværligt at forskellige personer betalte forskellige regninger?

Eller fungerede systemet helt fint?

Hvis jeres konklusion er:

“Det ville være meget nemmere, hvis alle de her udgifter bare blev betalt fra den samme pulje,”

så kan en fælles husholdningskonto virkelig forbedre jeres hverdag.

Hvis jeres konklusion er:

“Det fungerede godt, og vi kan lide at blive ved med at bruge vores egne kort og konti,”

har I måske ikke brug for en.

Det bedste økonomiske system er det, I realistisk kan holde ved lige.

Hvor passer TakeControl ind?

TakeControl er ikke en fælleskonto og er ikke lavet til at erstatte en.

Appen hverken opbevarer eller flytter parrets penge.

Idéen er en anden: To personer kan beholde deres egne konti og betalingsmidler og kun dele de udgifter, de selv vælger.

I opretter en gruppe, registrerer hvem der har betalt for hvert køb, og bestemmer hvordan udgiften skal deles.

Udgifterne kan deles ligeligt, i procent eller med præcise beløb, og saldoen opdateres automatisk, så I kan se hvem der skylder hvem.

Faste udgifter som husleje og abonnementer kan også oprettes, så de bliver tilføjet automatisk hver periode.

Det gør TakeControl særligt nyttig for par der foretrækker adskilt økonomi.

Men der er én vigtig ting, det er værd at være tydelig om.

Hvis I allerede samler alle pengene til de fælles udgifter på én fælleskonto, og hvert eneste husholdningskøb betales direkte derfra, har I måske slet ikke brug for en app til at dele de udgifter.

Og det er helt i orden.

Værktøjet skal passe til parret – ikke omvendt.

Så hvilken løsning er bedst?

Det mest brugbare svar er måske det her:

Del nok til at gøre livet nemmere, men del ikke mere end I faktisk har brug for.

For nogle par betyder det at sætte begge indkomster ind på samme konto og styre det hele sammen.

For andre betyder det to personlige konti og én fælles husholdningskonto.

Og for mange par betyder det måske bare at holde pengene adskilt og have ét sted, hvor de fælles udgifter er overskueligt organiseret.

Der findes ingen grad af fælles økonomi, der beviser at ét forhold er mere seriøst end et andet.

Det der betyder noget, er at I begge forstår systemet, synes at ordningen er fair og kan tale om penge uden at bygge på antagelser.

Fælleskonto eller hver sin konto er kun den synlige del af beslutningen.

Det vigtigere spørgsmål er:

Hvordan vil vi organisere det der er mit, det der er dit, og det der er vores?